Indisk kikærtegryde med aubergine

Denne opskrift på Indisk kikærtegryde med aubergine er en lækker og smagfuld simreret. For mig er den perfekt at varme sig på, her på en kold efterårsdag. Nu hvor vi er gået mørkere og koldere tider i møde, er der noget ekstra hyggeligt ved at lave mad, imens stearinlysene brænder. Det kan altså noget. Jeg synes vi skal sørge for at skrue lidt ekstra op for hyggen i disse tider.

Denne gryderet er super simpel at lave. I virkeligheden gør de gode råvarer næsten alt arbejdet. De skal bare have lov til at stå og småsimre, mens de trækker saft og kraft sammen med boullion og hakkede tomater. Du kan jo nå at smække benene op og nyde et glas vin imens. Det skønne ved retten er også, at den kan tilberedes i én gryde, hvilket sparer dig for en del oprydning i køkkenet. Elsker vi ikke bare allesammen sådan nogle retter? 😁

Vegetarisk indisk kikærtegryde med aubergine

Opskriften er vegetarisk, men man kan sagtens tilføje lidt kylling til retten, hvis man ønsker. Du kan evt. koge lidt kylling, og efterfølgende trevle det, og komme det på toppen af retten. Men hvis du ligesom jeg elsker vegetarisk mad, tror jeg bestemt ikke du vil savne kød i retten. Kikærterne og grøntsagerne giver en god fylde og mæthed.

Hvad serverer jeg til min kikærtegryde?

Jeg spiser retten som den er, med en klat creme fraiche til, og lidt chiliflager på toppen. Du kan også vælge at koge lidt ris ved siden af. Retten kan serveres med fx naanbrød og lidt mangochutney til. Det er også super lækkert!

Få opskriften på indisk kikærtegryde med aubergine

ForfatterRenée Pagel

indisk-kikaertegryde-med-aubergine

Personer4 Personer
Forberedelse10 minutterTilberedning30 minutterTotal tid40 minutter

Ingredienser
 2 spsk olie
 1 stort løg
 4 fed hvidløg
 1 tsk gurkemeje
 1 spsk friskrevet ingefær
 1 aubergine (350 g)
 3 store gulrerødder (200 g)
 0,50 lille spidskål (300 g)
 1 dåse hakkede tomater
 3 dl grøntsagsboullion
 1 spsk garam masala
 1 spsk paprika
 1 tsk spidskommen
 1 dåse kikærter
 1 dåse kokosmælk (vælg en god cremet variant, kan anbefale Änglamarks øko-variant)
 salt og peber
Tilbehør
 Cremefraiche
 Chiliflager
 Bredbladet persille

Sådan gør du
1

Pil og hak, løg og hvidløg fint. Skær aubergine (lad skrællen blive på), gulerødder og spidskål i mundrette tern.

2

Find en mellemstor gryde frem, og opvarm olien. Svits løg og hvidløg, et par min. indtil de er klare. Tilsæt friskrevet ingefær og gurkemeje, og lad det svitse med i 1 minuts tid.

3

Tilsæt aubergine, og lad det svitse ved middel-høj varme indtil auberginen bliver let brun og blød på overfladen. Tilsæt herefter gulerødder og spidskål, og lad det svitse med, indtil spidskålen falder let sammen, og bliver blød. Tilsæt herefter hakkede tomater, grøntsagsboullion, garam masala, spidskommen og paprika. Lad retten småkoge i ca. 20 min. Rør i det undervejs.

4

Tilsæt kikærter og kokosmælk, og lad retten småsimre i yderligere 10 min. Smag til med salt, peber og krydderier.

5

Server med en klat cremefraiche på toppen, hakket bredbladet persille og drys med lidt chiliflager. Velbekomme!

Fremgangsmåde

Notes

Indisk kikærtegryde med aubergine
fik-du-proevet-denne-opskrift

Følg med på de sociale medier

Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online! 💛

Er du på jagt efter mere inspiration til aftensmaden?

Så prøv en af disse opskrifter:

(Visited 6.987 times, 4 visits today)

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *