Mexicanske quesadillas – når det er bedst!
Quesadillas er en mexicansk spise, og består af tortillas med et lag ost og forskelligt slags fyld imellem sig. Tortillaen bages eller steges, så den bliver sprød og osten smelter. Fyldet kan du variere som du ønsker, og tilpasses til det du har i skabene. Quesadillas kan serveres helt enkle som de er, i enten udskåret trekanter eller som en tortilla, der er klappet sammen.
Jeg har et flip med quesadillas lige for tiden! Det er der mange gode grunde til, synes jeg selv :-D. For det første er de ultranemme at lave, for det andet smager de fantastisk og så er der uendelige muligheder for at variere fyldet!
Disse quesadillas er med cheddarost, sorte bønner og avocado. Derudover er der frisk mango i, cornichoner, forårsløg og paprikastrimler. Håber du elsker denne kombination ligeså meget som jeg gør. Retten er dejlig “snasket” på den gode måde, og egner sig derfor perfekt som tømmermændsmad, hvis du spørger mig. Det er hurtigere end at ringe til din lokale pizzamand 😉
Andre muligheder for fyld
Som sagt kan du variere fyldet som du vil. Her er nogle forslag til andre smagskombinationer:
- Kylling, ost, tomat og spinat
- Mozarella, pesto og svampe
- Oksekød, tomat og ost
- Parmaskinke, flødeost, tomat og spinat
Har du en rest af chili con carne, kødsauce, pesto, kyllingepålæg kan du med fordel få tømt køleskabet og nemt få lavet et lækkert hverdagsmåltid.
Anbefaling – mexicansk mad i Aarhus!
Apropos mexicansk mad, så vil jeg lige slå et slag for to steder i Aarhus hvor du kan finde lækker mexicansk mad, nemlig Chido & Vaca. Begge steder beviser at fast-food godt kan være af gode råvarer og mad lavet fra bunden. Det er jeg vild med!
Få opskriften på quesadillas med cheddarost, sorte bønner og avocado her
I opskriften er der beregnet 1 tortilla pr. person.

Bønner og paprikastrimler afdryppes i en sigte og bønnerne skylles under koldt vand. Mangoen skæres fri af sten og skræl, og skæres i tern. Vask og snit forårsløg i tynde skiver. Hak cornichonerne og mix det hele i en skål. Smag til med salt og peber.
Mos avocadokødet i en skål med en gaffel. Tilsæt presset hvidløg og limesaft, og rør rundt. Smag til med salt og peber
Kom lidt olie på en pande. Når olien er varm, lægges en tortilla på panden.
Fordel cheddarost, guaccamole og bønnefyld på den ene halvdel af tortillaen, og flip den anden halvdel af tortillaen over, så det bliver et låg og der dannes en halvmåne form.
Steg et par minutter indtil osten er smeltet og tortillaerne er sprøde og let gyldne i overfladen. Skær herefter quesadillas'ne ud i trekanter.
Top med limebåde og frisk koriander og server med tortillasaucen til. Velbekomme!
Ingredienser
Fremgangsmåde

Notes
Taco saucen der er brugt i opskriften finder du HER

Prøv også: Sød kartoffelpizza med gedeost, serranoskinke og fersken