Spinatboller med hytteost og havregryn
I denne opskrift på spinatboller, har jeg genbrugt min opskrift på proteinboller, og tilføjet spinat i opskriften. Det gør bollerne endnu sundere og de får samtidig en smuk grøn farve, som pynter på middagsbordet. Spinatbollerne er super nemme at lave – ja faktisk kan du få nybagte boller på kun 30 min!
Med denne opskrift, får du boller med et højt protein- og fiberindhold, som giver en god mæthed og fordøjelse, samt et stabilt blodsukker. Bolledejen kræver ingen gær eller hævetid, og du slipper for at have fingrene i dejen, da bollerne nemt kan formes med en ske. Denne opskrift er en af dem jeg ikke vil undvære, og som jeg bare laver igen og igen! Jeg håber du bliver ligeså glad for den. 😉 Bollerne smager fantastisk med smør og ost på (men hvilke boller, gør ikke også det?😉), og kan bruges både som morgenmadsboller eller i madpakken.
Lækre og glutenfrie spinatboller
Spinatbollerne består af kun 3 hovedingredienser nemlig havregryn, hytteost og æg. Vælger du glutenfrie havregryn i opskriften, undgår du spor af gluten, og herved har du glutenfrie spinatboller. Bollerne er både luftige og lækre, selvom de er glutenfrie og det er næsten svært at tro, at det er glutenfrit bagværk! Det er sådan en opskrift, der ikke får dig til at føle, at du skal nøjes, bare fordi du spiser glutenfrit. Du slipper også for at skulle i helsekosten efter specielle meltyper.
Leder du efter en lækker og sund opskrift på glutenfrie boller, som er nemme at lave? Så er det uden tvivl denne opskrift du skal gå igang med! 😊
Få opskriften på spinatboller her
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Kom alle ingredienser i en skål og blend det hele sammen med en stavblender indtil du får en ensartet klistret dej.
Dyp to skeer i vand og læg klatter af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan forme bollerne runde, ved at bruge en ske dyppet i vand, til at køre rundt om toppen på bollen. Du får ca. 7 - 8 boller ud af opskriften (husk de mætter godt).
Drys bollerne med solsikkekerner, inden de bages i ovnen i ca. 25 - 30 min. indtil de har en gyldenbrun overflade.
Lad dem køle lidt af, før de skæres over. Skæres de over for tidligt, kan de være klæge indeni. Velbekomme!
Ingredienser
Fremgangsmåde

Notes
Følg med på de sociale medier
Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online!
Prøv også: Kikærtegryde med søde kartofler og kokos