Sunde og mættende minipizzaer
Disse minipizzaer med pesto og parmaskinke smager helt fortryllende! Netop denne udgave af pizzafyld er min absolutte yndlings i øjeblikket! De mætter fantastisk godt grundet et højt indhold af protein og fuldkorn i pizzabundene. Minipizzaerne er nemlig lavet på dejen fra Proteinboller opskriften, og jeg er godt igang med at eksperimentere med, hvad dejen ellers kan bruges til. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave pølsehorn og måske chokoladeboller ved næste lejlighed. Det tror jeg kunne være en succes! 😊
Minipizzaerne tager ganske kort tid at lave og er desuden en god måde at bruge resterne i køleskabet på. Du kan nemlig variere fyldet i det uendelige. Jeg har skrevet nogle forslag til pizzafyld længere nede. Jeg er dog overbevist om, at vi alle har hver vores favoritter, når det kommer til fyldet ovenpå. Og så deler det jo vandene, om der kan komme ananas på en pizza? Mit svar er JA! Jeg synes det er lækkert! Men jeg er heller ikke så traditionel, når det kommer til pizzafyld. Jeg kommer alverdens sager ovenpå 😄 Jeg har blandt andet lavet denne skønne pizza på en bund af søde kartofler og med fyld bestående af gedeost, serranoskinke og fersken. Måååms! Den kan bestemt anbefales, hvis du er glad for at bruge søde kartofler i madlavning. De fungerer nemlig rigtig godt som en pizzabund!
Har du børn, så lad dem være med til at lave deres egen minipizza. De vil med garanti elske selv at bestemme fyldet, der skal ovenpå 😊 Endnu bedre kan du hjælpe dem med at lave et ansigt af fyldet. Brug fx peberfrugten som mund, en cocktailpølse som næse og to stykker salami som øjne, eller hvad du nu finder på af kreative ting undervejs 😁
Forslag til pizzafyld
- Chorizo, oliven og grøn peberfrugt
- Spinat, artiskok og mozarella
- Kartofler, feta og rosmarin
- Portobellosvampe, kylling og avocado
- Soltørrede tomater og aubergine
- Skinke og ananas
Få opskriften på de proteinrige og glutenfrie minipizzaer her
Husk at de mætter godt! Serverer du dem som hovedret til 4 personer, vil jeg dog alligevel servere dem med en sprød og frisk salat til 🙂
Før de er kommet i ovnen Efter de har været i ovnen
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Kom alle ingredienser til pizzabundende i en skål og blend det hele sammen med en stavblender eller i en foodprocessor indtil du får en ensartet klistret dej.
Find en skål med vand frem. Dyp to skeer i vand og kom klatter af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Form flade runde bunde af dejen med en ske, dyppet i vand. Du får ca. 9 pizzaer ud af opskriften (husk de mætter godt). Forbag pizzabundene i ovnen i ca. 5 - 10 min.
Skær mozzarellaen ud i tynde skiver. Smør pizzabundende med pesto, og fordel herefter mozarellaen og parmaskinke ovenpå. Bag pizzaerne i ovnen i ca. 10 - 15 min. indtil osten er smeltet og parmaskinken er sprød.
Når pizzaerne er færdigbagte, tages de ud af ovnen. Fordel herefter ruccola, halverede cherrytomater, og revet parmesan henover. Server og nyd!
Ingredienser
Fremgangsmåde

Notes

Følg med på de sociale medier
Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online! 💛
Prøv også: Broccolifrikadeller