Skøn og mættende quinoagrød med æble og gurkemeje
Jeg elsker grød, og er generelt fan af morgenmadsrelaterede ting der kan spises med ske og toppings ovenpå 😁Så er det sagt! Quinoagrød med æble og gurkemeje er blevet en ny favorit. Elsker smagen af de små proteinrige frø, og har eksperimenteret en del med quinoagrødsvarianter på det seneste 😊
Quinoa smager vidunderligt sammen med æble som giver en frisk sødme og gurkemeje som giver en smuk gul farve. Derudover har gurkemeje antiinflammatoriske egenskaber. Inflammation i kroppen er forbundet med mange sygdomsrisici, såsom hjertekarsygedomme, alzheimers, kræft m.m. Curcumin kan derfor potientielt have en forebyggende effekt i forbindelse med en række sygedomme. Dette overvejer jeg at skrive mere om i et andet blogindlæg 😊
Jeg laver for det meste quinoagrød i weekenderne, da den tager lidt længere om at koge end fx havregrød. Man kan dog sagtens lave grøden klar aftenen forinden, da den også smager dejligt kold.
Jeg har også opskriften på quinoagrød med hindbær liggende her på Madglimt.dk, hvis ikke du har prøvet den endnu – kan den også varmt anbefales! 😍
Forslag til toppings på din quinoagrød
- Nøddesmør
- Bananskiver
- Friske eller frosne bær
- Æble i tynde skiver
- Hakket mørk chokolade
- Revet kokosmel eller kokosflager
- Frisk frugt
- Kakaonibs
- Chiafrø
- Hampefrø
Opskrift på quinoagrød med æble og gurkemeje
TIP: Du kan lave grøden klar aftenen forinden, og komme den i et syltetøjsglas. Så har du en skøn kold grød morgenen efter, som kan spises direkte fra køleskabet. Se, det må være noget der glæder alle B-menneskerne 😂
Skyl quinoaen grundigt i kold vand og lad den dryppe af i en si.
Bring quinoa og rismælk i kog ved middelvarme.
Lad grøden koge i ca. 20 min.
Riv æblet på et rivjern. Kom æble, chiafrø, agavesirup, salt, kanel og gurkemeje i efter 15 min, og lad det koge med de sidste 5 min.
Server med blåbær og kokosflager på toppen. Velbekomme!
TIP: Grøden kan laves klar dagen før og nydes kold morgenen efter.
Ingredienser
Fremgangsmåde
Skyl quinoaen grundigt i kold vand og lad den dryppe af i en si.
Bring quinoa og rismælk i kog ved middelvarme.
Lad grøden koge i ca. 20 min.
Riv æblet på et rivjern. Kom æble, chiafrø, agavesirup, salt, kanel og gurkemeje i efter 15 min, og lad det koge med de sidste 5 min.
Server med blåbær og kokosflager på toppen. Velbekomme!
TIP: Grøden kan laves klar dagen før og nydes kold morgenen efter.
Notes
Følg med på de sociale medier
Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online! 💛
Har du kommentarer eller spørgsmål til opskriften, hører jeg også meget gerne fra dig i kommentarfeltet herunder 😊Din feedback er utrolig værdifuld og hjælper mig til at blive endnu bedre til at udforme opskrifter her på siden. På forhånd tak 💛Det betyder alverden.
Prøv også: Kokosgrød