Lækker og smagfuld grøn pastasalat
Jeg ELSKER pasta! Især blandet med en cremet og lækker dressing i en pastasalat. En grøn pastasalat med mascarponecreme er ingen undtagelse! Mums, mums, mums. I denne opskrift, er det den grønne mascarponecreme, som binder pastasalaten sammen – og jeg siger jer, den er overdrevet lækker! En rigtig frisk og cremet sag, med god smag fra hvidløg, basilikum og citronsaft.
Jeg spiser ekstra meget pastasalat om sommeren, og det minder mig derfor om sommerdage og grillmad. Pastasalater er nemme at have med på udflugtsture i det fri, fordi den kan kommes i en bøtte med låg, og transporteres nemt. En hyggelig og sommerlig spise!
Pastasalat – en alsidig ret!
Pastasalat er en nem aftensmad, som føles let at spise. Du kan spise den som en vegetarisk hovedret, eller tilføje fx kylling eller bacon på toppen, hvis du savner kød i retten, eller for at give den ekstra fylde. Du kan tilføje ekstra protein til retten, ved at udskifte de grønne ærter med edamamebønner. Pastasalat går også godt til grillmad, på et buffetbord eller som medbragt mad på en picnic-tur. Laver du en god stor portion, har du til en lækker frokostsalat dagen efter.
I opskriften er der brugt pastapenne. Du kan selfølgelig bruge hvilken som helst pasta, du har i skabene derhjemme. Det samme gælder grøntsagerne i pastasalaten. Du kan sagtens bruge hvad du har i grøntsagsskuffen. Mulighederne er mange når det kommer til pastasalater 🙂 Nedenfor har jeg skrevet et par ingrediens-forslag, som du kan lade dig inspirere af.
Forslag til ingredienser i en pastasalat
- Avocado
- Kylling
- Stegt parmaskinke
- Majs
- Tomat
- Forårsløg
- Skinke
- Majs
- Bacon
- Tun
- Pesto
- Edamamebønner
- Rødløg
- Soltørrede tomater
- Grønne bønner
- Peberfrugt
- Broccoli
- Radiser
- Squash
Serveringsforslag
- Kom pastasalaten i en bøtte med låg, og medbring den i en picnickurv på en sommerudflugt i det fri. Server med et par kyllingefrikadeller eller kyllingespyd til. En herlig kombination!
- Server pastasalaten til en mørbrad eller pølser fra grillen. Selfølgelig suppleret med et dejligt glas vin til.
- Skal du til sammenskudsgilde, er en pastasalat et oplagt valg, at medbringe. Hvis du er rigtig overskudsagtig, kan du lave to forskellige slags, og vælge ingredienser fra ovenstående forslag.
Få opskriften på Grøn pastasalat med mascarponecreme her
Start med at kog pastaen efter anvisningerne på posen, og lad den køle ned. Sørg for at salte vandet godt, så pastaen trækker salt til sig.
Lav nu mascarponecremen: Pil og hak løg og hvidløg. Steg det herefter på panden, indtil løgene er klare. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen. Kom herefter blandingen i en foodprocesser eller blender sammen med mascarpone, basilikum, avocado, citronsaft og salt, og blend indtil du får en lysegrøn creme. Smag til med, salt, citronsaft og basilikum.
Tø de frosne ærter op, ved at komme dem i en skål med lunken vand. Hæld dem herefter i en si, og lad dem dryppe af indtil de skal bruges. Skær de grønne asparges på skrå i mundrette stykker, og rist pinjekernerne på en pande, indtil de bliver gyldenbrune. Husk at gemme ingredienserne til pynten.
Saml nu pastasalaten, ved at blande mascarponecremen med pastaen, ærterne og de skårne grønne asparges. Pynt pastasalaten, og server. Velbekomme!
Ingredienser
Fremgangsmåde

Notes
Følg med på de sociale medier
Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online! 💛
Prøv også: Stegte ris med grøntsager