Daddelbarer

Daddelbarer – En lækker snack til den søde tand

Daddelbarer er perfekte til når sukkertrangen melder sig, og du helst vil undgå at falde i slikskålen eller kagefadet. I stedet kan du lave disse skønne daddelbarer, som er uden raffineret sukker.

Barerne er dog stadig energitætte og har et højt indhold af naturligt frugtsukker fra dadler. Set ud fra et ernæringsperspektiv, vil jeg derfor sidestille daddelbaren med et stykke kage, blot en smule sundere, da du får et højere indhold af vitaminer og mineraler, sunde fedtstoffer og en portion kostfibre. Daddelbarerne mætter også mere end slik, kage, og is fx gør.

Derudover er det langt billigere at lave sin egen energibar, da du hurtigt kan bruge mange penge, hvis du skal købe en bar i 7/11 hver gang du er på farten, og skal stille den lille sult. Medbring derfor din egen selvforkælende snack på farten.

De ristede nødder i opskriften giver en virkelig god og aromatisk smag. Især hasselnødderne giver en lækker nougat-agtig smag, og jeg elsker simpelthen duften af ristede nødder. Du kan nemt fryse daddelbarerne ned, og ellers holder de sig fint i en 5 dages tid i køleskabet. Jeg vil dog advare om, at de er svære at modstå – de er nærmest helt konfektagtige, og holder i hvertfald ikke længe her hos mig 😄

Forslag til andre ingredienser i en daddelbar

Du kan tilføje ekstra ingredienser til dine daddelbarer, hvis du ønsker. Her er et par forslag.

  • Solsikkekerner, græskarkerner, cashewnødder, pecannødder eller andre nødder og kerner du har i skabet.
  • Revet kokosmel
  • Poppet quinoa
  • Cornflakes
  • Peanutbutter eller anden nøddesmør
  • Chiafrø
  • Frysetørret bær
  • Appelsin- eller citronsaft
  • Tørrede tranebær
  • Rosiner
  • Hakket mørk chokolade
  • Vanilje, lakrids eller kanel

Serveringsforslag

  • Snup en bar med på farten og nyd den som et mellemmåltid, en eftermiddagssnack eller som en energibar før/efter træning. Det fylder dine kulhydratdepoter op.
  • Pak en lille madpakke, du kan tage med ud i naturen og nyde sammen med en kop eftermiddagskaffe fra din medbragte termokande.
  • Pak barerne ind i madpapir, med et stykke garn bundet omkring og kom dem i en gennemsigtig beholder, og server som en værtindegave. Jeg er sikker på at det vil blive modtaget godt!☺️

Få opskriften på de lækre daddelbarer her

OBS: Daddelbarerne har en hviletid på min. en halv time

ForfatterRenée PagelForberedelse15 minutterTilberedning20 minutterTotal tid35 minutter

Opskriften giver ca. 12 - 14 daddelbarer
Ingredienser
 250 g udstenede friske dadler
 100 g tørrede (bløde) abrikoser
 100 g hasselnødder
 50 g finvalsede havregryn
 50 g mandler
 30 g sesamfrø
 1 spsk mandelsmør eller anden nøddesmør (kan undlades)
 2 spsk rå kakaopulver
 1 tsk salt
 100 g mørk chokolade
Pynt
 hakkede nødder eller kerner (jeg brugte græskarkerner)
 Glimmerstøv (kan undlades, men pynter fint)

Sådan gør du
1

Tænd ovnen på 180 grader.

2

Udsten dadlerne, og hak dadler og abrikoser groft.

3

Hæld hasselnødder og mandler ud på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor du har opdelt mandler og hasselnødder på hver sin halvdel af bagepladen. Rist nødderne i ovnen i ca. 10 min, indtil skallerne på hasselnødderne begynder at løsne sig.

4

Tag nødderne ud af ovnen, og gnid skallerne af hasselnødderne i et viskestykke.

5

Kom herefter dadler, abrikoser, hasselnødder, mandler, havregryn, sesamfrø, mandelsmør, kakao og salt i en foodprocesser og blend det hele sammen, indtil du får en let klistret og sammenhængende masse.

6

Læg nu husholdningsfilm henover et firkantet fad, og tryk daddelmassen ud i bunden i et jævnt lag på ca. 2 cm. Jeg synes dette er nemmest med fingrene. Du kan glatte overfladen ud, med en ske dyppet i vand. Pynt nu toppen med hakkede græskarkerner og glimmerstøv, eller valgfri pynt.

7

Kom fadet med daddelmassen i køleskabet eller i fryseren, indtil massen har sat sig. Det tager ca. 3 timer i køleskabet og ca. en halv time i fryseren.

8

Smelt nu forsigtigt chokoladen over vandbad og hæld den udover daddelmassen. Chokoladen sætter sig hurtigt på den kolde overflade, så sørg for at glatte overfladen med en ske eller en lille dejskraber, inden den når at sætte sig.

9

Sæt fadet på køl, indtil chokoladen er størknet. Skær herefter 12 aflange barer ud med en kniv, og opbevar barerne på enten køl eller frys i en beholder med madpapir imellem. Velbekomme!

Fremgangsmåde

Notes

Daddelbarer
fik-du-proevet-denne-opskrift

Følg med på de sociale medier

Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online! 💛

Prøv også: Chiagrød med ananassorbet

(Visited 2.917 times, 2 visits today)

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *