Aubergineruller med ricottafyld

Fyldte aubergineruller

Det er svært ikke at være begejstret, for disse aubergineruller smager virkelig virkelig godt!

De er meget simple at lave, og fyldet kan nemt skiftes ud med det du lige synes. Jeg vil dog anbefale dig at prøve denne fantastiske kombination først. Selvom denne ret er vegetarisk, er der god smag og konsistens i rullerne, som gør at du med garanti ikke vil savne kød i retten! Er du ikke overbevist, kan du dog alligevel vælge at servere rullerne som tilbehør til en kød-ret, eller spise dem alene, enten som frokost eller aftensmad. De vil også fungere perfekt som en del af et tapasbord eller en buffet.

Auberginer har en mild og sødlig smag, når de bages eller steges. Den milde smag, gør at mere dominerende smage fra fx hvidløg i en oliedressing, eller ost løfter smagsintensiteten. Ricotta fungerer dermed rigtig godt som fyld i denne ret. Osten har en fed og cremet konsistens, tiltrods for sin lave fedtprocent på 8 %, og så smelter den ikke ved opvarmning. Dermed bevarer den sin cremethed og fylde. Ricotta smager i sig selv ikke af så meget, men tilsættes smage fra fx. hvidløg, forårsløg og citronsaft som i opskriften her, får man en mere dominerende smag frem.

Auberginer stammer oprindelig fra Sydøstasien og tilhører samme familie som kartoffel og tomat. Frugten anvendes i middelhavsretter som fx Ratatouille og Mousakka. Auberginer har udover sin smukke violette farve også mange anvendelsesmuligheder og kan både steges, bages og grilles. Frugten er super skøn i gryderetter, vegetarlasagne, i dips/hummus, salater m.m. Du skal være opmærksom på at den ikke kan spises rå!

Vil du blive endnu klogere på råvarerne i denne opskrift?

Læs mere om auberginer her

Og vil du vide mere om hvad Ricotta er, så læs her

Få opskriften her

Opskriften er beregnet til 4 personer, hvis auberginerullerne spises som tilbehør til en hovedret. Spises retten som hovedret uden tilbehør, skal du regne med at opskriften skal fordobles.

aubergineruller

ForfatterRenée PagelPersoner4 PersonerForberedelse5 minutterTilberedning30 minutterTotal tid35 minutter

Opskriften giver 12 - 14 aubergineruller
Ingredienser
 2 aubergine
 olivenolie til pensling
Ricottafyld
 1 bæger ricotta (250 g)
 4 forårsløg
 2 fed hvidløg
 citronsaft
 salt og peber
Topping/pynt
 1 håndfuld rucola
 1 granatæble
 50 g mandler
 1 spsk honning

Sådan gør du
1

Start med at tænde ovnen på 180 grader.

2

Skyl auberginen og skær den ud i skiver på langs ca. 1/2 - 1 cm tykkelse. Pensl skiverne med olivenolie og drys med salt. Opvarm en pande med lidt olivenolie og steg dem til de er møre og brune i overfladen.

3

Imens aubergineskiverne steger, hakkes forårsløgene og herefter blandes ingredienserne til ricottafyldet i en skål. Smag til med salt, peber og citronsaft.

4

Når aubergineskiverne er færdigstegte, rulles de med en spsk ricottafyld og kommes i et oliesmurt fad. Bag dem i ovnen i ca. 20 min. Imens det er i ovnen hakkes mandlerne og steges på en pande sammen med honning indtil de er let gyldne i farven. Drys med mandler, granatæblekerner og rucola inden servering. Velbekomme!

Fremgangsmåde

Notes

Aubergine ruller
fik-du-proevet-denne-opskrift

Prøv også: Quesadillas med cheddarost, sorte bønner og avocado

(Visited 1.063 times, 1 visits today)

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *