Chiagrød er super nemt at lave, på trods af at det ser ret overskudsagtigt ud. Det er en lækker og mættende morgenmad, som du kan lave klar aftenen forinden, og nyde direkte fra et glas morgenen efter. Kombinationen her, er virkelig skøn! Smag selv 😋
Få opskriften på chiagrød med ananassorbet her
Du kan udskifte nødderne i opskriften med dem du har i skabet. Hvis du laver chiagrøden allerede aftenen forinden, skal du vente med at lave ananassorbeten til morgenen efter, da den bliver vandet og deler sig, hvis den står for længe. Den skal nydes kold og cremet, direkte efter du har lavet den. Tro mig, det er det hele værd! 😋
Start med at lave chiagrøden, ved at komme chiafrø, mandelmælk og salt i en skål. Pisk det hele godt sammen med et piskeris. Stil skålen i køleskabet i 15 min. Tag herefter skålen ud af køleskabet og pisk blandingen godt igennem igen. Lad nu chiagrøden stå i køleskabet i 45 min mere, eller gerne natten over indtil chiafrøene har suget væsken.
Lav nu de honningristede nødder. Start med at hakke nødderne og rist dem herefter i kokosolie og honning på en middelvarm pande, indtil de får en gyldenbrun farve. Lad nøddeblandingen køle af på et stykke bagepapir.
Tag de frosne ananas ud af fryseren 15 min før du skal bruge dem, så de kan tø lidt op. Kom herefter de frosne ananas, limesaft, vand og rørsukker i en foodprocessor eller blender og blend det hele til du får en glat og cremet sorbetagtig konsistens. Ananassorbeten skal nydes med det samme. Den bliver vandet, af at stå for længe.
Server chia grøden i et glas, med ananassorbet, honningristede nødder og revet kokos ovenpå. Velbekomme!
Ingredienser
Fremgangsmåde

Notes
Følg med på de sociale medier
Du kan følge med på Facebook eller Instagram, hvis du vil have flere opskrifter og inspiration til madlavningen. Glæder mig til at connecte med dig online! 💛
Prøv også opskriften på: Proteinboller
Ser virkelig lækker ud, det må jeg snart prøve må have fat i nogle ananas! Hvis jeg ikke kan vente og har hindbær tror du så det bliver ligeså godt?
Jeg vil tro at du også sagtens kan bruge hindbær 🙂