Kom alle ingredienserne til browniekuglerne i en foodprocessor eller blender, og blend indtil det er godt blandet.
Tril dejen til små kugler (der bliver ca. 20 stk.), og læg dem på en bakke eller tallerken med bagepapir.
Stil dem i fryseren, mens du smelter chokoladen til overtrækket.
Kom chokolade og kokosolie i en skål, og smelt det over vandbad eller i mikroovnen i 30 sekunder ad gangen. Rør imellem hver gang, indtil chokoladen er helt smeltet.
Dyp hver browniekugle i den smeltede chokolade. Drys lidt flagesalt på toppen, og læg dem tilbage på bakken med bagepapir.
Sæt dem i fryseren igen, indtil chokoladen er størknet, ca. 15–20 minutter.
Når de er helt faste, er de klar til at blive spist. Velbekomme!