
Forberedelse:
- Pil og hak løg og hvidløg fint.
- Skyl portobellosvampe (undgå at der kommer for meget vand ind i svampenes lameller) og skær dem i mindre stykker.
- Skyl de grønne asparges, og skær dem på skrå i mindre stykker. Skær enderne fra.
- Kog boullionen i en gryde
- Riv parmesan
Steg nu løg og hvidløg i olie i en gryde eller sauterpande, indtil løgene bliver klare. Tilsæt portobellosvampe og lad dem svitse indtil de er svundet ind i størrelse.
Tilsæt risottoris, og lad dem svitse kort. Husk at røre i gryden konstant efter ris er tilsat, så de ikke brænder på i bunden. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind. Herefter tilsættes boullionvand lidt ad gangen imens der røres konstant, så det koger ind, inden der tilsættes mere boullionvand. Når der er ca. 1/4 del boullionvand tilbage, tilsættes de grønne asparges.
Når det sidste boullionvand er tilsat og kogt ind til en cremet risotto-konsistens, tages gryden af blusset. Tilsæt parmesan og smag retten til med friskkværnet salt og peber. Husk at parmesan og boullion er med til at salte retten. Server med revet parmesan og frisk persille på toppen. Velbekomme!
4 servings