Print muligheder:

Hjemmelavet nutella

Personer1 PersonForberedelse5 minutterTilberedning20 minutterTotal tid25 minutter

hjemmelavet-nutella

Opskriften svarer til 1 lille glas
Ingredienser
 150 g Hasselnødder
 30 g Kokossukker (eller rørsukker)
 15 g Usødet kakaopulver (evt. lidt mere, alt efter hvor dyb en kakaosmag, du ønsker)
 1 Nip salt
Fremgangsmåde
1

Tænd ovnen på 150 grader.

2

Kom hasselnødderne på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen i ca. 15 min til skallerne løsner sig, og de til får en gylden farve. Der breder sig en skøn aromatisk nougat duft, når de er ved at være færdige.

3

Når hasselnødderne er færdigristede, fordeles nødderne på et viskestykke. Fjern skallerne ved at gnide nødderne i viskestykket. Sidder der lidt tilbage af skallerne, gør det ingenting.

4

Kom de afskallede hasselnødder i en minihakker eller en foodprocesser og tilsæt resten af ingredienserne. Blend indtil du har en cremet nøddesmør. Dette kan tage mellem 2 - 7 min, alt efter hvor kraftig en blender du bruger.

5

Hæld din nutella i et skoldet syltetøjsglas eller patentglas, og kom den på køl. Her kan den holde sig fint i flere uger.

Nutrition Facts

0 servings

Serving size