Print muligheder:

Bagt pasta med tomatsauce og mascarpone

Personer4 PersonerForberedelse10 minutterTilberedning15 minutterTotal tid25 minutter

bagt pasta med tomatsauce og mascarpone

Ingredienser
 400 g pasta
 125 g mascarpone
 friskkværnet salt og peber
 1 håndfuld frisk basilikum
Tomatsauce
 1 rødløg
 2 fed hvidløg
 2 spsk tomatpuré
 1 dåse flåede tomater (eller hakkede)
 1 spsk flydende honning (sukker eller sirup kan også bruges)
 1 spsk æblecidereddike (eller anden eddike)
 2 håndfulde frisk basilikum
 2 spsk olivenolie
 friskkværnet salt og peber
Sådan gør du
1

Forvarm ovnen til 200 grader.

2

Start med at koge pastaen efter pakkens anvisninger. Hæld vandet fra pastaen, og gem ca. 0,5 dl af kogevandet.

3

Lav imens tomatsaucen. Pil og hak løg og hvidløg groft. Kom alle ingredienser pånær olivenolie og basilikum i et højt stavblenderglas, og stavblend det hele indtil du får en glat og cremet tomatsauce. Tilsæt hakket basilikum og blend igen. Til sidst blendes der imens olivenolie tilsættes. Smag til med salt, peber, eddike og honning. Lad dig ikke afskrække af den rå løg smag, denne flader ud under tilberedning og giver god smag.

4

Bland pasta, tomatsauce og lidt af kogevandet sammen, og fordel det i et ovnfast fad. Brug to teskeer til at sætte klatter af mascarpone af på toppen. Kom lidt salt og peber på toppen. Bag i ovnen i ca. 15 min indtil osten smelter sammen med pastaen.

5

Server den bagte pasta med frisk basilikum på toppen. Du kan evt. vælge at rode rundt i pastaen, så osten blandes mere, eller blot servere den med de små mascarpone klatter på toppen. Velbekomme!

Nutrition Facts

4 servings

Serving size